Del denne blog

Narcissisme og Grey Rock

17-04-2020

Hvad har en grå sten med narcissisme at gøre?

‘To go Grey rock’ er betegnelsen for en måde at beskytte sig på, når du er i relation til en narcissist. (og nej, det handler det ikke om at smide en sten I hovedet på narcissisten !) Det er, at reagere som om du selv er en sten, når narcissisten i dit liv kommer med nedladende bemærkninger, taler grimt om dig, fortæller dig at dine følelser er forkerte eller manipulerer dig på ander måder. At bruge Grey Rock metoden handler om at centrere sig så meget, at du ikke lader dig provokere til at reagere.

Hvorfor ikke bare tale fornuftigt sammen?

Når du er i et forhold til en narcissist, vil enhver reaktion hvor du ikke komplimenterer eller giver narcissisten ret, blive set som et angreb. Det bliver set som et grønt lys for narcissisten til selv, at gå til angreb. Når du kommunikerer med en narcissist har du derfor ingen reel mulighed for at indgå i en gensidig og sund samtale, fordi for narcissisten drejer det sig ikke om at forstå hinanden. Det drejer sig kun om at ‘vinde’. Med andre ord vil du typisk ikke blive lyttet til, du bliver afbrudt og skreget ad, hvis du prøver. Hvis det lykkes dig at blive hørt, får du at vide at dine følelser og meninger er latterlige/ dumme/ ondskabsfulde/ osv. Tro mig, der er ikke plads eller rummelighed til en fornuftig samtale. Narcissisten vil sætte al sin energi og fokus på at tromle dig, at vinde over dig, at ødelægge dig.

Jamen, hvordan beskytter jeg mig så?

For at bevare din mentale sundhed og ikke blive ødelagt af manipulation og bagvaskelser, kan du øve dig i at ikke at respondere. Ved ikke at lade dig friste til at prøve at blive hørt og forstået, ved at lade alle manipulationer og verbale angreb glide af på dig, bliver du kedelig for narcissisten at ‘lege’ med. Denne måde at agere på – som om du var en sten uden følelser – kaldes for Grey Rock. Det er vigtigt at forstå at narcissisten har brug for drama, for at fremprovekere reaktioner. Ved at være så kedelig som mulig, vil narcissisten før eller senere miste interessen for dig og se sig om efter et andet offer.

Hvad kan jeg forvente, når jeg prøver Grey Rock?

Når du prøver denne strategi skal du forberede dig på, at det ikke bliver nemt. Narcissisten vil givetvis få en voldsom reaktion, der kan minde meget om en 2 årigs reaktion når du siger nej til at give dem slik - du bliver udsat for en lavine af vrede, agression og ekstra meget provokation -alle kneb vil blive brugt.

Bliver det ved?

Nej, hvis du kan holde det ud, så kommer der efter denne periode, lidt mere ro på. Narcissisten mister interessen for dig og du er nu fri for den uendelige rutsjebane af drama og angreb, som du har levet med så længe. Du får følelsesmæssig overskud til at fokusere på at dyrke nye forhold, med mennesker der både er venlige, stabile og rare at være sammen med. Lyder det for godt til at være sandt? Prøv det, de eksisterer virkeligt og når du først ved hvad type adfærd du skal gå langt udenom, har du også en god vejviser til hvilke relationer, der både er sunde og givende – nemlig dem, der er stik modsat hvad du har været udsat for i dit tidligere liv med din narcissist.

Håber dette kan hjælpe

Kærligst

Birgitte Escobar Andersen Copenhagentherapy.com

See all blog posts

Copenhagen Therapy

CVR: 41425067

Jeg tilbyder privat terapi online.


Kontakt Mig

Eller besøg mig på social media.

Privatlivs police

Om Brigitte

Jeg har en akademisk baggrund (cand.mag), og er certificeret Organisk Psykoterapeut (MPF), med speciale i narcissisme og personlige udviklingsforløb.

© Copenhagen Therapy, 2020